Julia er i en overgangsfase vist som turen over vandet. Her bevæger hun sig langt fra faren - både fysisk og psykisk - og tættere på Sven, hvilket viser hendes overgang fra at være afhængig af faren til at være selvstændig og ikke nær så afhængig af sin far.
Julia står på en skillevej, hun går fra barn til voksen. Hun er ude i en vis krise i at med at hun skal ud at stå på egne ben, hvilket hendes far presser hende ud i til sidst, hvilket nok for tidligt i forhold til hendes alder. Med hensyn til skillevejen, har hun nogle frustationer om hvor vidt hun skal forblive hos Sven i liften, eller gå tilbage af sammen sti til hendes gamle liv og forlade den ukendte tryghed hun endelig havde opnået. Hun opnår også en ny erkendelse, da hun stiger ind i liften og snakker med Sven, hun opdager at livet uden sin far ikke er så slemt som forventet. Derfor erkender hun at hun skal til at tage ansvar for sig selv, sammen med Sven vil hun erobre verden!!! - Emma & Katrine
Ingenmandsland; Da Julie ikke har nogle at føle sig tryk hos til at starte med. Hun føler at hendes far og hans nye kæreste står på den ene side af en væg, og hun står på den anden side, ALENE. Hun har ikke nogle på hendes side af væggen, indtil hun møder Sven
Skillevej; Da Julie står af tov banen, så ved hun ikke om hun skal gå tilbage til sine far da han kalder på hende, eller om hun skal sætte sig ind til Sven igen. Hvis hun havde gået med hendes far, var hun gået tilbage til sit gamle liv, hvor hun havde være usynlig, hvor derimod, da hun valgte Sven, valgte hun også at rive sig løs af hendes far, og se at livet uden hendes far ikke var det værste.
I introduktionen til overgange står der skrevet at man, mens man befinder sig i en krise, kan føle usikkerhed, vrede og måske angst, hvilket kortfilmen Tovbanen tydeligt illustrerer, da Julia adskilles fra sin far og hans kæreste, hvilket gør hende meget nervøs og usikker. Det fremgår også af introduktionen til overgange at ”et klassisk overgangsritual består af en fase, hvor individet skilles fra det vante, f.eks. ved fysisk fjernelse. Derefter kommer en isolationsfase eller grænsetilstand, hvor individet er i et tomrum (…), for så endelig at blive genoptaget i den gamle verden, med en ny bevidsthed eller ny identitet”. Netop dette tekstuddrag kan forbindes med kortfilmen Tovbanen, hvoraf fasen hvor individet skilles fra det vante, svarer til fasen hvor Julia skilles fra sin far. Isolationsfasen svarer til det tomrum hun befinder sig i sammen med Sven i vognen, hvor de begge er adskilt fra resten af verden. Genoptagelsesfasen svarer til fasen hvor Julia igen er på fast grund og tager en selvstændig beslutning om at tage videre med Sven.
Julia er i en overgangsfase vist som turen over vandet. Her bevæger hun sig langt fra faren - både fysisk og psykisk - og tættere på Sven, hvilket viser hendes overgang fra at være afhængig af faren til at være selvstændig og ikke nær så afhængig af sin far.
SvarSletJulia står på en skillevej, hun går fra barn til voksen. Hun er ude i en vis krise i at med at hun skal ud at stå på egne ben, hvilket hendes far presser hende ud i til sidst, hvilket nok for tidligt i forhold til hendes alder. Med hensyn til skillevejen, har hun nogle frustationer om hvor vidt hun skal forblive hos Sven i liften, eller gå tilbage af sammen sti til hendes gamle liv og forlade den ukendte tryghed hun endelig havde opnået. Hun opnår også en ny erkendelse, da hun stiger ind i liften og snakker med Sven, hun opdager at livet uden sin far ikke er så slemt som forventet. Derfor erkender hun at hun skal til at tage ansvar for sig selv, sammen med Sven vil hun erobre verden!!! - Emma & Katrine
SvarSletIngenmandsland; Da Julie ikke har nogle at føle sig tryk hos til at starte med. Hun føler at hendes far og hans nye kæreste står på den ene side af en væg, og hun står på den anden side, ALENE. Hun har ikke nogle på hendes side af væggen, indtil hun møder Sven
SvarSletSkillevej; Da Julie står af tov banen, så ved hun ikke om hun skal gå tilbage til sine far da han kalder på hende, eller om hun skal sætte sig ind til Sven igen. Hvis hun havde gået med hendes far, var hun gået tilbage til sit gamle liv, hvor hun havde være usynlig, hvor derimod, da hun valgte Sven, valgte hun også at rive sig løs af hendes far, og se at livet uden hendes far ikke var det værste.
I introduktionen til overgange står der skrevet at man, mens man befinder sig i en krise, kan føle usikkerhed, vrede og måske angst, hvilket kortfilmen Tovbanen tydeligt illustrerer, da Julia adskilles fra sin far og hans kæreste, hvilket gør hende meget nervøs og usikker. Det fremgår også af introduktionen til overgange at ”et klassisk overgangsritual består af en fase, hvor individet skilles fra det vante, f.eks. ved fysisk fjernelse. Derefter kommer en isolationsfase eller grænsetilstand, hvor individet er i et tomrum (…), for så endelig at blive genoptaget i den gamle verden, med en ny bevidsthed eller ny identitet”. Netop dette tekstuddrag kan forbindes med kortfilmen Tovbanen, hvoraf fasen hvor individet skilles fra det vante, svarer til fasen hvor Julia skilles fra sin far. Isolationsfasen svarer til det tomrum hun befinder sig i sammen med Sven i vognen, hvor de begge er adskilt fra resten af verden. Genoptagelsesfasen svarer til fasen hvor Julia igen er på fast grund og tager en selvstændig beslutning om at tage videre med Sven.
SvarSlet